Tilbage til seneste vurderinger
Tilladt for børn over 15 år The House That Jack built
Original titel
The House That Jack built
Dansk titel
The House That Jack Built
Medie
Film
Længde i minutter
153 minutter
Længde i meter
Ikke angivet
Producer
Louise Vesth
Instruktør
Lars von Trier
Producerende filmselskab
Svenska Filminstitutet, DR, Zentropa, SVT, Det Danske Filminstitut, Film i Väst, Eurimages, Slot Machine, Nordisk Film & TV Fond, ZDF/ARTE, Centre national du cinéma et de l'image animée, Zentropa Entertainments31 ApS, Copenhagen Film Fund, Film- und Medienstiftung NRW, Creative Europe, MEDIA Programme of the European Union, Zentropa Sweden, Zentropa France
Distributør
Nordisk Film Distribution A/S
Nationalitet
Tyskland, Danmark, Frankrig, Sverige
Produktionsår
2018
Afgørelse
Tilladt for børn over 15 år
Vurderet dato
5. november 2018
Begrundelse
Filmen har en meget mørk og ildevarslende stemning og fokuserer på en psykotisk morders sadistiske drab på tilfældige mennesker. Filmen indeholder utallige realistiske, ekstremt brutale og blodigt udpenslede fremstillinger af lemlæstelse og mord på kvinder, mænd og børn. Ofte dvæler scenerne ved ofrenes angst og smerte og morderens sadistiske leg med sine ofre. I en scene ses, hvordan en kvinde dræbes ved slag i hovedet med en donkraft. I en anden scene ses børn blive brutalt myrdet for øjnene af deres mor. I en tredje scene ses, hvordan morderen på grotesk vis skænder et børnelig kirurgisk. Dette er blot tre af en lang række voldsomme scener. Desuden indeholder filmen en del autentiske optagelser og billeder af drab og lig fra krig og folkemord. På grund af filmens brutale og udpenslede fremstilling af vold og mord, vurderes filmen at kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.
Handling
70'ernes Amerika. Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år – og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert mord han begår er et kunstværk i sig selv. Selvom politiet langsomt nærmer sig, løber Jack større og større risici i jagten på skabelsen af det ultimative kunstværk. Undervejs hører vi Jacks tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge. En surrealistisk kombination af nærmest barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske – men også humoristiske – betragtninger og handlinger.
Kommentarer
Ikke angivet
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.