Tilbage til søgeresultater
Tilladt for børn over 11 år Tomb Raider
Original titel
Tomb Raider
Dansk titel
Tomb Raider
Medie
Film
Længde i minutter
118 minutter
Længde i meter
Ikke angivet
Producer
Ikke angivet
Instruktør
Roar Uthaug
Producerende filmselskab
MGM
Distributør
SF Studios
Nationalitet
Storbritanien, USA
Produktionsår
2017
Afgørelse
Tilladt for børn over 11 år
Vurderet dato
6. marts 2018
Begrundelse
Filmen har en gennemgående dramatisk og actionfyldt grundstemning. Den indeholder mange scener, hvor hovedpersonen befinder sig i farefulde og livstruende situationer. I én voldsom scene befinder to hovedfigurer sig på en båd, som går på grund i uvejr, og de overlever kun med nød og næppe. I en anden langvarig og dramatisk scene kæmper hovedpersonen længe for ikke at falde ned i en brusende flod, og i en tredje scene ser man en mand, som pludselig bliver spiddet og dør. Hertil kommer uhyggelige scener fra et gravkammer, hvor man ser mennesker, som på mystisk vis bliver inficeret, så deres krop langsomt går i forrådnelse. Da sidstnævnte scener er kortvarige, da de øvrige voldsomme scener ikke udpensles, og da hovedpersonen er stærk og klarer alle strabadserne, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Handling
Lara Croft er den stærke, uafhængige datter af en excentrisk eventyrer, der forsvandt på mystisk vis for syv år siden. Nu er Lara en ung kvinde på 21 år uden retning i livet, og hun nægter at overtage styringen af faderens forretningsimperium. Hun vil finde sandheden og begynder at efterforske mysteriet bag faderens død. Hans sidste, kendte opholdssted er et sagnomspundet gravkammer på en mytisk ø et sted ud for Japans kyst. Det bliver en rejse med livet som indsats for Lara Croft. Kun bevæbnet med sit knivskarpe sind og sin ekstreme stædighed rejser hun ind i det ukendte. Hvis hun overlever den farefulde færd, vil hun kunne kalde sig selv for Tomb Raider.
Kommentarer
Ikke angivet
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.