Tilbage til søgeresultater
Tilladt for børn over 11 år JUPITER ASCENDING
Original titel
JUPITER ASCENDING
Dansk titel
JUPITER ASCENDING
Medie
Film
Længde i minutter
127 minutter
Længde i meter
Ikke angivet
Producer
Grant Hill, Roberto Malerba, Bruce Berman
Instruktør
Andy Wachowski, Lana Wachowski
Producerende filmselskab
WARNER BROS.
Distributør
SF Studios (4125)
Nationalitet
USA
Produktionsår
2014
Afgørelse
Tilladt for børn over 11 år
Vurderet dato
19. januar 2015
Begrundelse
Filmen har en actionpræget og dyster grundstemning, og blandt figurerne ses aliens og eventyrfigurer der fx er halvt menneske halvt dyr. Der er adskillige voldsomme og langvarige kampscener, forfølgelser samt skyderier, og hovedfigurerne befinder sig ofte i farlige og livstruende situationer. I én scene jagtes den mandlige og den kvindelige hovedfigur af flyvende rumvæsener, man ser bygninger der styrter sammen, biler der forulykker, og den kvindelige hovedperson er flere gange i overhængende livsfare. I en anden scene braser nogle reptillignende aliens ned gennem loftet i en stue, hvor de skræmmer en familie og tager dem til fange. Endelig er der afslutningsvis en meget langvarig og voldsom kampscene, hvor en hel by styrter sammen i eksplosion og brand, og hvor man bl.a. ser den mandlige hovedfigur komme til skade i kamp mod en alien. Da filmen foregår i et urealistisk eventyrunivers, og da hovedfigurerne klarer sig igennem, så filmen forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Handling
Jupiter Jones blev født under en nattehimmel, hvor det lå i stjernerne, at hun var skabt til at udrette store ting. Som voksen drømmer Jupiter om stjernerne, men vågner hver morgen til de barske realiteter som rengøringshjælp, mens hun rammes af det ene uheld efter det andet. Det er først, da Caine, en kunstigt fremstillet eks-militær-jæger, ankommer på jorden for at finde hende, at Jupiter begynder at få glimt af den skæbne, der har ventet på hende hele tiden.
Kommentarer
Ikke angivet
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.