Tilbage til søgeresultater
Tilladt for alle Anja Og Viktor: I Medgang Og Modgang
Original titel
Anja Og Viktor: I Medgang Og Modgang
Dansk titel
Anja Og Viktor: I Medgang Og Modgang
Medie
Film
Længde i minutter
85 minutter
Længde i meter
2312 meter
Producer
Regner Grasten
Instruktør
Søren Frellesen
Producerende filmselskab
Regner Grasten Film
Distributør
Nordisk Film Distribution A/S - Film
Nationalitet
Danmark
Produktionsår
2008
Afgørelse
Tilladt for alle
Vurderet dato
25. august 2008
Begrundelse
Filmen har en let og humoristisk stemning. Den rummer enkelte, let dramatiske scener, hvor fx to personer mistages for bankrøvere og overmandes af vagter. Da ingen kommer til skade, og stemningen hele tiden er humoristisk, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn, heller ikke de yngste.
Handling
Anja og Viktor og deres lille datter bor i vennernes ramponerede øvelokale i Sydhavnen, efter de er blevet smidt ud af deres gamle, dejlige lejlighed på Sankt Hans Torv. Det er Peters hysteriske kæreste Regitze, der uretsmæssigt har tvunget dem ud. Da sagen kommer for retten, får de muligheden for at købe lejligheden som andel for en million. De bestiller tid i banken, Anja kæmper på sit enmandsreklamebureau, og Viktor tager døgnvagter på brandstationen, samtidigt med at han kaster sig over selv- hjælps bøger af typen DEN FØRSTE MILLION ER DEN SVÆRESTE. Viktor er kommet på giftetanker, ikke mindst inspireret af Gitte, der lidenskabeligt følger med i MEDGANG OG MODGANG, årets reality-hit, hvor gifteklare par kæmper om en million og bryllup midt i den bedste sendetid. Gitte vil melde Anja og Viktor til showet, men Anja insisterer på, at det bliver uden hende. Deres projekt bliver endnu mere presserende, da kommunens ivrige mand afslører dem i at bruge øvelokalet som bolig, og de nu regulært står på gaden, hvis de ikke skaffer penge til lejligheden. Mødet i banken bliver en katastrofe efter Viktors amatøragtige investeringsplan, og de går slukørede derfra. De bliver dog mindet om, at de har hinanden under en romantisk skøjtetur på Kongens Nytorv, hvor Viktor ender med at fri til Anja, der accepterer. Uden Anjas vidende har Gitte meldt Anja og Viktor til TV showet, og de bliver valgt. Viktor beslutter sig for at de skal deltage og satser på, at Anja nok skal komme på bedre tanker, når de først er i gang.
Kommentarer
Ikke angivet
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.