Tilbage til søgeresultater
Tilladt for børn over 11 år Lord of the Rings: Return of the King
Original titel
Lord of the Rings: Return of the King
Dansk titel
Ringenes Herre: Kongen vender tilbage
Medie
Film
Længde i minutter
201 minutter
Længde i meter
5503 meter
Producer
P. Jackson, Michael Lynnem, Mark Ordesky, Robert Shaye
Instruktør
Peter Jackson
Producerende filmselskab
New Line
Distributør
SF Studios (4125)
Nationalitet
USA
Produktionsår
2003
Afgørelse
Tilladt for børn over 11 år
Vurderet dato
1. december 2003
Begrundelse
Filmen har i perioder en dramatisk stemning. Den indeholder voldsomme kampscener mellem mennesker og forskellige fantasifigurer, hvor mange mennesker lider overlast og bliver dræbt. I flere sekvenser er heltene i intense og dramatiske kampe på liv og død. F.eks. angribes 2 af hovedpersonerne i en lang scene af en kæmpeedderkop. I en scene bliver et menneske henrettet med et spyd. Dette kan virke skræmmende på børn. Fordi historien foregår i et eventyrunivers, hvor der tydeligt kan skelnes mellem det gode og det onde, og fordi børnene vil være fortrolige med de filmiske virkemidler i flere af kampscenerne, da de minder om computerspil, skønnes den ikke at virke skræmmende på børn og unge over 11 år.
Handling
Filmen er 3. del i trilogien om Ringenes Herre. Frodo og Sam nærmer sig bjerget, hvor ringen kan destrueres. De ledes af væsenet Gollum, der kommer mere og mere i splid med sig selv. På sletten forberedes det endelige slag mellem det gode og det onde.
Kommentarer
EVENTYR - KUN FOR STORE BØRN Medierådet for Børn og Unge har givet RINGENES HERRE 3, KONGEN VENDER TILBAGE "Tilladt for børn over 11 år." Filmen er en heroisk historie om, hvordan hjertets renhed besejrer ondskaben. Da den også er befolket med troldmænd, elverfolk, hobitter og andre sære væsener, appellerer den til et bredt publikum. Medierådet for Børn og Unge vil dog fraråde forældre at tage børn under 11 år med ind og se denne film. Filmen indeholder en række uhyggelige og voldelige scener, men grundet det mytiske og distancerende eventyrunivers har filmen ikke fået en højere vurdering. Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at børn, der er fyldt 7 år, må se filmen i følge med en voksen. En række børn vil nok være meget interesserede, så det er op til de enkelte forældre at vurdere barnets modenhed og interesse i forhold til, at der vises frygtindgydende kampscener med voldsomme chokeffekter på både lyd - og billedsiden. Er man i tvivl, er det bedst at vente til filmen kommer på VHS/DVD, da fjernsynsformatet vil virke mindre voldsomt. Børn, der selv har læst bogen eller fået læst bogen op, børn, der spiller Dungeons and Dragons, adventurespil og magic cards vil være bedre rustet til filmen end børn, der ikke kender dette univers. Filmen har danske undertekster og varer 3 1/2 time, så man skal både kunne læse og kunne fastholde interessen over en længere periode. Filmen er altså ikke med dansk tale.
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.