Tilbage til søgeresultater
Tilladt for børn over 11 år TERKEL I KNIBE
Original titel
TERKEL I KNIBE
Dansk titel
TERKEL I KNIBE
Medie
DVD
Længde i minutter
81 minutter
Længde i meter
Ikke angivet
Producer
Thomas Heinesen & Trine Hedegaard
Instruktør
Stefan Fjeldmark, Kresten V. Andersen, Thorbjørn Christoffersen
Producerende filmselskab
Nordisk Film & A.Film
Distributør
Nordisk Film Salgs Video A/S
Nationalitet
Danmark
Produktionsår
2004
Afgørelse
Tilladt for børn over 11 år
Vurderet dato
Titlen er ikke vurderet af medierådet
Begrundelse
DVD'en indeholder en række scener med gyser- og splattereffekter, hvor hovedpersonen bliver truet og forfulgt. I en scene begår en af personerne selvmord ved at hoppe ud af vinduet. I en sekvens af filmen bygges der en alvorlig trussel op imod filmens hovedperson, som han står alene med uden hjælp fra voksne. Filmen foregår i et urealistisk animationsunivers og er fortalt med en ironisk og humoristisk distance. Spændings- og voldsscenerne er overdrevne og karikerede, og afløses jævnligt bl.a. af sang- og dansenumre, ligesom splattereffekterne afsløres i en række fraklip i slutningen af filmen. Dog forekommer den hverdagsagtige iscenesættelse og flere mobbescener så realistiske, at det antages, at mindre børn vil leve sig ind i situationerne og identificere sig mere med figurerne i filmen end med almindelige tegnefilm. DVD en er derfor blevet klassificeret som Tilladt for børn over 11 år.
Handling
Terkel er en almindelig skoledreng, der går i 6.a. Lidt af en tøsedreng, men god nok på bunden. Men det er ikke nemt, når ens psykopatiske onkel Stewart lige har tæsket klassens rødder Sten og Saki.
Kommentarer
Biografversionen af Terkel i knibe er tidligere blevet vurderet Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år. Ved denne vurdering blev der lagt mere vægt på filmens ironiske og humoristiske distance. Dog har de hverdagslignende iscenesættelser af filmens temaer vist sig at virke mere realistiske på børn og antages derfor at kunne være skræmmende for børn under 11. Filmens klassificering ved DVD er derfor blevet ændret til "Tilladt for børn over 11 år"
Gå til avanceret søgning »
Udskriv denne side »


Forældre og andre, der har med børn at gøre, har mulighed for at modtage nyhedsbrev om rådets vurderinger af film. Vælg nyhedsbrev i menuen.